Logo

Sådan gør du din espressomaskine ren

d. 30.03.2021

Jo bedre, du passer på din espressomaskine, jo bedre smager kaffen. En espressomaskine skal gøres rent dagligt, ellers kan det have stor indvirkning på smagen af din espresso.   

Der kan sidde rester af olier tilbage fra kaffebønnerne. Hvis olierne ikke er væk, bliver espressoen bitter og smager ikke godt. Derfor er det meget vigtigt, at du gør både kværn og espressomaskine ren hver dag. 

I dette blogindlæg vil vi guide dig til, hvordan du kan rengøre din espressomaskine. Du kan også se videoen nedenunder, hvor vi kommer mere i dybden med de forskellige steps. 

 

 

 

Rengøring af kværnen

  1.  Start med at lukke bønnebeholderen. 
  2. Tag bønnebeholderen af. 
  3. Hæld resten af bønnerne tilbage i kaffeposen, og luk den, så den er lufttæt. Så kan bønnerne bruges næste dag. 
  4. Tøm kværnen for resterende bønner ved at trykke på kværnen. 
  5. Når kværnen er tømt, skal den rengøres.  
  6. Tag bønnebeholderen af og rengør kværnen, så alt kaffe er væk. 
  7. Sæt bønnebeholderen på igen og kværn en ekstra gang, hvis der skulle sidde nogle bønner tilbage.  
  8. Når kværnen er tømt, skal bønnebeholderen rengøres med vand og opvaskemiddel.  

Rengøring af espressomaskinen

Der er fire dele, der skal rengøres på espressomaskinen: 

  1. Bryghovederne 
  2. Pistonen/bajonetten 
  3. Steameren 
  4. Drypbakken 

Del 1: Bryghovederne

Start med at skifte filteret i pistonen, da man til rengøringen skal bruge et blindfilter. 

  1. Brug en rengøringsbørste med hårde børster, tryk på dobbeltshot, så der kommer vand ud af bryghovedet. 
  2. Gør bryghovedet grundigt rent, så alt kaffegrums og alle olier er væk. 
  3. Put en halv teskefuld rengøringspulver i pistonen med blindfilteret. 
  4. Put en smule vand i pistonen og sæt den op i bryghovedet.  
  5. Tryk på dobbeltshot. 
  6. Vandet skal løbe i ca. 10 sekunder – dette skal gentages 5 gange. 
  7. Tag derefter pistonen ud, skyl den godt af, så der ikke sidder pulver tilbage.  
  8. Fyld lidt vand i pistonen igen, sæt den op i bryghovedet. 
  9. Tryk på dobbeltshot.  
  10. Vandet skal igen løbe i 10 sekunder for at få skyllet rørene rene. Dette skal gentages 5 gange. 
  11. Skyl pistonen efter under vand. 
  12. Tag rengøringsbørsten og gør bryghovedet rent igen. 
  13. Til sidst skyller du af i 20 sekunder, så er bryghovedet helt rent. 

Del 2: Pistonen

Nu skal vi have rengjort pistonen.  

  1. Start med at tage filteret ud, som sidder i pistonen. Filteret er fyldt med små huller, og det skal gøres helt rent med en opvaskebørste og opvaskemiddel, og selvfølgelig skylles godt efter med varmt vand. 
  2. Gør pistonen helt rent. Her skal du bruge en halv teskefuld rengøringspulver. Brug en svamp eller opvaskebørste og rengør den under varmt vand. 
  3. Gør også udløbene i pistonen rene med en hård børste. Hvis udløbene ikke bliver rene nok, kan du bruge steameren til at gøre dem rene.  
  4. Sæt filteret tilbage i pistonen. 

Del 3: Steameren

Nu er det tid til at rengøre steameren. 

  1. Fyld din steamerkande halvt op med koldt vand. 
  2. Hæld ca. 1 dl. rensevæske ned i det kolde vand. 
  3. Placer steamerarmen nede i kanden med rensevæske og vand. 
  4. Åbn steameren og lad den køre, indtil vandet er lunkent. 
  5. Når vandet er lunkent, åbner og lukker du for steameren ca. 10 gange – så der kommer rensevæske op i steameren og ud af steameren. Dette gentages i alt 3 gange. 
  6. Hæld rensevæsken og vand ud i drypbakken. Det kan være med til at løsne op for de kafferester, der ligger i drypbakken. 
  7. Skyl din steamerkande - der skal helst ikke sidde noget rensevæske i kanden, når den skal bruges dagen efter. 
  8. Tør steameren grundigt af med en ren klud. 
  9. Til sidst skal du åbne op for steameren og steame af i 10-15 sekunder. 

Nu sidder der ikke noget rensevæske i steameren, og steameren er ren. 

Husk, at processen er den samme for begge steamere, uanset om du skal rengøre en autosteamer eller en manuel steamer. 

 

Del 4: Drypbakken

Drypbakken er det sidste, der skal rengøres.  

  1. Tag toppen af drypbakken og de små bakker af, og vask dem grundigt med opvaskemiddel og en opvaskebørste. 
  2. Selve drypbakken skal også rengøres. Her bruger du igen opvaskemiddel og en opvaskebørste. 
  3. Sørg for, at der ikke er noget kaffegrums tilbage i drypbakken. 

Til sidst tørrer du din maskine af med en ren og fugtig klud og et tørt viskestykke. 

Så er espressomaskinen helt klar til at brygge lækker kaffe, når dine kolleger kommer på arbejde i morgen. 


Læs også disse artikler:

Guide: Hvilken type espressomaskine passer til din virksomhed?

Ristningsgrader

Den perfekte espresso

 


 

logo
bean

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg reservedele?

Ring eller mail:

Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com

Hvordan kontakter jeg jer?

Du kan kontakte os her:

Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com

Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08.00 - 16.00, og fredag fra 08.00 - 15.30.

Er det jer, der sælger den originale Merrild kaffe?

Ja, det er os der har den velkendte Merrild-kaffe i sortiment

Vi har både formalet kaffe, hele bønner og instant kaffe. Og vi kan også tilbyde økologisk og bæredygtig Merrild kaffe.

Sælger I kaffeautomater?

Ja, vi har et bredt udvalg af kaffeautomater

Vi har et sortiment, der dækker et bredt behov:

 - Espresso: manuel, fuldautomatisk, BLUE - lille men med stor smag

 - Filter: løsninger til filterbønner og filterbryg

 - Instant: hurtige kaffeløsninger uden at gå på krompomis med smagen

Bliv klogere på vores løsninger her.

Hvor lang tid tager levering?

Hvis du bestiller inden kl. 12.00, modtager du dine varer inden for 2 hverdage.

Sælger I også te?

Ja, det gør vi

Vi har den helt fantastiske Whittington te i sortiment - bliv inspireret.

Du finder også et bredt og velsmagende sortiment af Lipton teer hos os - kig med her.