Gode kaffepauser har mere betydning på arbejdspladsen, end vi lige går og tror. I Danmark er vi nemlig kaffeelskere, der ikke kan undvære den daglige kop kaffe – og det gælder både i hjemmet og på jobbet. Derfor er det vigtigt, at kaffepauserne prioriteres højt, når det gælder trivsel og velvære på arbejdspladsen. En travl arbejdsdag er ofte forbundet med koncentrationsproblemer og mangel på energi, som igen har negativ indflydelse på både trivsel, arbejdsglæde og effektivitet.
Kaffepausen handler ikke bare om at få koffein i blodet, men også om at få et hurtigt afbræk i en travl hverdag og en uformel snak blandt kollegerne. Kaffepausen er efterhånden blevet meget værdifuld, når det handler om at styrke fællesskabet på arbejdspladsen og har derfor nærmest lige så stor betydning som frokostpausen. På den måde kan vi nemlig få koffein i kroppen og samtidig bruge tiden sammen med vores kolleger. Så mødes vi i køkkenet til en kop kaffe og har mulighed for at hyggesnakke i et par minutter. Jævnlige kaffepauser anses derfor også som en slags teambuilding.
Det handler om teamspirit, pusterum, pausemoves og tankevækkere.
Med afsæt i kaffen giver vi dig fire gode tips til, hvordan du kan gøre lidt ekstra ud af hverdagens kaffeoplevelser ved kaffemaskinen, på kontoret eller i kantinen.
Styrk teamånden på arbejdspladsen ved at bruge en kaffebønne som ros til en god kollega.
Lad den være ”Den vandrende kaffebønne” – måske får du kaffebønnen tilbage i morgen.
For vi føler os værdsat, når vi får ros for vores arbejde. Ros og anerkendelse har nemlig indflydelse på at skabe trivsel og mindske stress på arbejdspladsen. En undersøgelse viser, at manglende ros og anerkendelse kan have en negativ effekt på vores arbejdsglæde. Det kommer vi hurtigt til at glemme i en travl arbejdsdag.
Tag en kaffebønne, og brug den på skrivebordet som en afstressende pytknap. Tryk på kaffebønnen, når noget driller, og du føler behov for at ”tælle til 10”.
Stressende møder, et hav af opgaver og stramme deadlines gør ofte hverdagen på arbejdspladsen til en udfordring. Flere timers opmærksomhed kræver et behov for afkobling af og til for at holde koncentrationsevnen. Især i energikrævende situationer er en kaffepause en effektiv måde at samle nye kræfter til de forestående arbejdsopgaver. Små pusterum i hverdagen har en positiv effekt på velværet, da de hjælper med at samle sig, koble af og finde fokus igen.
Du kan også bruge din kaffepause til små udstrækningsøvelser. Du kan strække din nakke og skuldre, mens du balancerer en kaffebønne på din næse – så er du klar til at tage fat igen. Det giver ikke kun mere energi, det kan på langt sigt også føre dig til en sundere livsstil.
I stedet for udstrækningsøvelser kan du også få mere afveksling ved at udskifte kontoret med en lille gåtur med din kop kaffe to go. Tag din yndlingskollega under armen, få frisk luft, og lad dine batterier op. Det giver også en merværdi at holde kaffepauser sammen med hinanden og gøre det til et fælles ritual.
Giv dine kollegaer en ekstra oplevelse ved kaffemaskinen: Hæng dagens citat ved kontorets eller kantinens kaffemaskine, som giver smil på læben eller vækker tanker hos dine kollegaer, mens de brygger kaffe. Lad dig f.eks. inspirere af Turèll, Churchill eller Doug King, som siger:
“Lær at tage en pause. Ellers kan intet af værdi indhente dig”.
– Doug King
For mange mennesker er den daglige kop kaffe nok bare et wakeupcall, men som du kan se, har kaffepausen stor betydning for, hvordan dine medarbejdere trives på arbejdspladsen og holder energien og effektiviteten. En kaffepause blandt kollegerne har både indflydelse på det sociale og fællesskabet på arbejdspladsen. Så i stedet for “bare” at drikke en kop kaffe kan kaffepauserne med fordel bruges meget mere fornuftigt i form af målrettede udstræknings- eller afslapningsøvelser. Det kan endda blive til et dagligt ritual, der positivt modvirker hverdagens stress.
Der er mange fordele ved kaffepauser på arbejdspladsen – og det gavner ikke kun medarbejderne, men også arbejdsgiveren eller selve virksomheden. Det er både psykiske, fysiske og sociale fordele, som bliver udløst på nem vis. Nemlig i kaffepausen.
Vi håber, at vores fire gode tips har givet dig ny inspiration til at gøre kaffepausen på arbejdspladsen til noget helt særligt. Vil du forkæle dine medarbejdere endnu mere ved at tilbyde en kaffeløsning, som er skræddersyet dine medarbejderes behov? Så står vores kaffeeksperter klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige kaffeløsning. Du kan kontakte dem via linket herunder.
I del 1 i Nørdens Kafferejse dykker vi ned i kaffens historie. At kende kaffens historie giver dig en unik mulighed for at vise dine gæster, at du forstår dig på kaffe.
Projektet ¡Tierra! startede i 2002 for at forbedre levevilkår, social udvikling og økonomisk vækst blandt kaffefarmere.
Ingen salg – kun god viden.
Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com
Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com
Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08.00 - 16.00, og fredag fra 08.00 - 15.30.
Vi har både formalet kaffe, hele bønner og instant kaffe. Og vi kan også tilbyde økologisk og bæredygtig Merrild kaffe.
Vi har et sortiment, der dækker et bredt behov:
- Espresso: manuel, fuldautomatisk, BLUE - lille men med stor smag
- Filter: løsninger til filterbønner og filterbryg
- Instant: hurtige kaffeløsninger uden at gå på krompomis med smagen
Vi har den helt fantastiske Whittington te i sortiment - bliv inspireret.
Du finder også et bredt og velsmagende sortiment af Lipton teer hos os - kig med her.