Logo

Har du de rigtige kaffekopper på kontoret?

Kaffekopper indeholder mere end blot et shot koffein, der holder din hjerne på dupperne. En kaffestund mellem dig og dine kollegaer med en varm kaffekop i hånden er en lille boble væk fra arbejdet, der giver anledning til uformelle snakke, udveksling af idéer og en mulighed for at udtrykke din kaffetype. 

Kaffeoplevelsen bliver lige en tand mere luksuriøs, når en specialkaffe og en perfekt egnet kop møder hinanden. Og virker det i øvrigt ikke som spild at servere en god espresso i et kæmpe kaffekrus frem for i en dedikeret espressokop? 

Kom med ind i kaffekoppens univers, hvor vi giver dig en quick-guide til at vælge de rette kopper og krus, som giver dine kaffetrængende gæster, kunder og medarbejdere en god kaffeoplevelse. Vi skal se på:

  • materialevalg

  • design

  • størrelse

  • antal

  • rengøring

  • budget.

Derfor skal du gå op i dine kaffekopper

Kaffe er en af de vigtigste goder for mange ansatte på danske arbejdspladser, og de fleste kaffedrikkere har en favorit go-to-kaffetype. Det kan altså godt betale sig at gøre ekstra ud af den eller de kaffestationer, som I har valgt at have på kontoret.

Er det ved at være tid til, at I skal have investeret i et komplet nyt sæt kaffekopper til en eller flere kaffestationer på din arbejdsplads? Måske har en del kopper ved jeres kaffemaskine et skår i kanten og ser i øvrigt opvaskemaskineslidte ud. Det kan også være, at I vil have en nemmere løsning end jeres nuværende engangspapkrus.

Hvis du tænker, at det da fungerer meget fint at tage i den lokale isenkram og købe 25 af de billigste hvide krus, som de har, så læs lige med herunder, hvor du kan blive klogere på, hvordan du vælger, hvornår I skal bruge fx espressokopper, caffe latteglas, to-go-kaffekrus og cappuccinokopper. 

1. Materialevalg og design

Der findes mange materialer og design at vælge mellem, når det kommer til kaffekopper. Så det er en god idé at overveje, hvad der passer bedst til jeres kaffebar. Materialevalget har nemlig betydning for både kaffeoplevelsen, isoleringsevne, holdbarhed og bæredygtighed. Og så har materialevalget også afgørende betydning for, hvilket design og udtryk dine kaffekopper får. 

Vælg mellem de mest gængse: 

  • Keramik, som er meget holdbart og nemt at dekorere. Arbejder du i en mindre virksomhed, kan det fx være underholdende at arrangere en kreativ workshop, hvor medarbejderne dekorerer deres eget krus.

  • Bambus og genanvendt plast, som er det mest miljøvenlige valg.

  • Pap, som er en god løsning, hvis kopperne skal kunne tages med.

 

Design

Når det kommer til design, handler det om, hvilket æstetisk udtryk der passer ind i din butik, reception, kontor og mødelokaler. Du skal bl.a. afgøre farve, form og hank eller ingen hank. 

Der er fx forskel på, hvilke kopper der skal være tilgængelige i en kaffebar, som også er åben for gæster – eksempelvis i en reception eller ved mødelokaler – og en kaffebar, som hovedsageligt benyttes af ansatte. 

Det er ikke sikkert, at I lige skal have hjemmedekorerede krus med navne og billedtryk på en kop, der også bruges af gæster. 

Her kan det i stedet være, at kaffekopperne skal have firmalogo. Hvis I vil gå all in på det grafiske udtryk, er der flest muligheder at lege med ved at bruge papkrus. 

 

Isoleringsevne

Isoleringsevnen handler dels om at holde kaffen varm og om ikke at brænde fingrene. Her er termokopper den optimale løsning, så kaffetørstige ikke skal bekymre sig om, at koppen bliver for varm, eller at kaffen bliver kold, når de står og sludrer med en kop kaffe i hånden. 

En anden måde at komme uden om isoleringsevnen på er ved at vælge kopper og krus med hank.

 

Bæredygtighed

Materialevalget har også en betydning for, hvor bæredygtig jeres kaffeløsning er. Vil I implementere et mere bæredygtigt tiltag i jeres kaffebar, kan I fx vælge at investere i bionedbrydelige kaffekopper af eksempelvis bambus eller genanvendt plast.

Det kan især have en stor betydning, hvis I p.t. har to-go-kaffekopper af pap, som forsyner – lad os bare sige – 35 medarbejdere med kaffe dagligt. De drikker to kopper kaffe hver om dagen. Fordi de får engangskrus, lægger det ikke op til at benytte den samme kop flere gange. Således kan der altså hurtigt ryge 70 papkrus hver dag. 

Det kan være unødvendigt spild, og i denne situation vil I kunne spare en del ressourcer ved at have porcelænskrus eller endda bionedbrydelige kopper.

2. Størrelse og antal

Hvilke størrelser I skal have af kaffekrus, afhænger i høj grad af, hvor mange forskellige kaffetyper du kan vælge på kaffemaskinen, og hvor nemt I kan tydeliggøre, hvilken kop den kaffetørstige skal række ud efter. 

Hvis kaffemaskinen kan levere specialkaffe, kan det give den kaffedrikkende en skøn caféoplevelse at have en kombination af espressokopper, caffe latteglas, cappuccinokopper og to-go-papkopper. 

Men det kan dog nemt skabe forvirring for de fleste, hvis det ikke er fuldstændig tydeligt, hvilken kop man skal række ud efter. 

Husk også at overveje, hvor mange personer kaffestationen skal betjene, og køb det rette antal kopper, så der aldrig mangler.

3. Rengøring

Dette punkt er i virkeligheden en afvejning af, om I vil have espressokopper, kaffekrus og caffe latteglas med forskellige størrelser, som alle sammen skal vaskes i opvaskemaskine, håndteres, sorteres og sættes på plads, eller om den bedste kaffekopløsning for jer er at have engangskopper af pap, som smides ud efter brug.

4. Budget

Alle ovenstående faktorer er naturligvis også afhængige af jeres budget. I skal således gøre op med jer selv, hvad jeres kaffebarbudget er, hvor mange kræfter I vil lægge i den autentiske kaffeoplevelse – og deraf hvilke kopper I skal investere i. 

Trænger I til at få tjekket jeres kaffeløsning efter i sømmene og måske give den et nyk op? Så lad os tage en snak om jeres kaffebehov

Det handler altså i høj grad om at overveje, hvem der skal bruge kaffebaren, og hvilken type kaffe og måske te de har mulighed for at gå fra kaffebaren med, samt hvor de tager kaffen med hen.

Det giver lidt sig selv, at selv den bedste kaffekop ikke kan redde dårlig kaffe, men det føles bare mere luksuriøst at drikke espresso af en dedikeret espressokop end af et stort tekrus.


Læs også disse artikler:

Del 1: Kaffens historie

I del 1 i Nørdens Kafferejse dykker vi ned i kaffens historie. At kende kaffens historie giver dig en unik mulighed for at vise dine gæster, at du forstår dig på kaffe. 

Læs om kaffens historie her

¡Tierra! – kaffe der bidrager til en bedre verden 

Projektet ¡Tierra! startede i 2002 for at forbedre levevilkår, social udvikling og økonomisk vækst blandt kaffefarmere.

Læs om Tierra her

 


 

logo
bean

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg reservedele?

Ring eller mail:

Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com

Hvordan kontakter jeg jer?

Du kan kontakte os her:

Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com

Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08.00 - 16.00, og fredag fra 08.00 - 15.30.

Er det jer, der sælger den originale Merrild kaffe?

Ja, det er os der har den velkendte Merrild-kaffe i sortiment

Vi har både formalet kaffe, hele bønner og instant kaffe. Og vi kan også tilbyde økologisk og bæredygtig Merrild kaffe.

Sælger I kaffeautomater?

Ja, vi har et bredt udvalg af kaffeautomater

Vi har et sortiment, der dækker et bredt behov:

 - Espresso: manuel, fuldautomatisk, BLUE - lille men med stor smag

 - Filter: løsninger til filterbønner og filterbryg

 - Instant: hurtige kaffeløsninger uden at gå på krompomis med smagen

Bliv klogere på vores løsninger her.

Hvor lang tid tager levering?

Hvis du bestiller inden kl. 12.00, modtager du dine varer inden for 2 hverdage.

Sælger I også te?

Ja, det gør vi

Vi har den helt fantastiske Whittington te i sortiment - bliv inspireret.

Du finder også et bredt og velsmagende sortiment af Lipton teer hos os - kig med her.