Logo

Opbevaring af kaffe på arbejdet

Du har investeret i en lækker kaffeløsning, der passer til virksomhedens behov. Du har købt smagfuld kaffe, som faktisk bliver omtalt i positive vendinger i frokostpausen. Men smagen har det med at falme, når I har åbnet en pose. Faktisk ændrer smagen sig markant på bare få dage. Det kan skyldes forkert opbevaring af arbejdspladsens kaffe. 

Dårlig opbevaring af kaffe gør, at kaffens aromatiske olier fordamper, og det har indflydelse på kaffebønnernes smag.

I dette indlæg vil vi give dig råd til, hvordan du bedst opbevarer din kaffe, så du kan nyde mere af den rige og fyldige kaffesmag, før du skal tage hul på en ny pose.

Du vil få nogle enkle og nemme råd til kaffeopbevaring, så medarbejdere, gæster og kunder altid kan nyde en god kop kaffe.

Start med at købe friskristet kaffe 

Før vi kommer ind på opbevaring af kaffe, vil vi først slå et slag for at købe friskristet kaffe, da det ellers kan være lige meget, hvor godt du opbevarer dine kaffebønner. Jo tidligere du køber kaffen, efter den er blevet ristet, jo mere smagfuld er den også. 

Køb derfor din kaffe i en forretning, der jævnligt udskifter sit kaffesortiment, så du derved er garanteret friskristet kaffe, når du køber. Så undgår du en pose, som har stået på hylderne i flere måneder.

Hvis du køber din kaffe hos os, er du altid garanteret friskristet kaffe. Du kan derfor have fundet frem til den bedste løsning inden for kaffeopbevaring, men hvis ikke kaffen er friskristet, vil du ikke få den samme gode smag.

Hele kaffebønner vs. formalet kaffe 

Hvis du søger en kaffevariant, hvor du er sikker på, at du holder på kaffens stærke aroma, skal du vælge hele kaffebønner frem for formalet kaffe.

Når kaffebønnerne bliver kværnet til malet kaffe, giver det kaffen et større overfladeareal. Dette medvirker, at både aroma og smag har lettere ved at undslippe.

Hvis det er muligt, bør du derfor holde dig til hele kaffebønner. Her vil du få nemmere ved opbevaring af kaffen, uden at skulle bekymre dig om smagen. 

Når du først har taget hul på kaffeemballagen, er det vigtigt, at du helst bruger kaffebønnerne inden for to til fire uger.

Hvis kaffen er malet, skal den helst ikke stå længere end en uges tid, før smagen bliver påvirket. Dette gælder også, selvom du har investeret i den rette kaffeopbevaring, da kaffesmagen vil falme med tiden.

Du forsinker blot processen med den rette kaffeopbevaring. Det betyder dog ikke, at kaffen er ubrugelig, hvis der går længere tid, før I får den brugt. Men den gode smag vil være påvirket, og du kan opleve en mere flad kaffeoplevelse. 

Hvordan opbevarer man så bedst kaffebønner?

Opbevaring af kaffe sker bedst i en lufttæt beholder. Det kan være alt fra en glaskrukke, metaldåse eller anden type beholder med et tætomsluttende låg. Alt i alt skal beholderen bare være lufttæt og helst ikke gennemsigtig. På den måde vil kaffen minimere kontakt med luft, du mister ikke den dyrebare kaffesmag, og du forlænger kaffens ”levetid”. 

I dag findes der mange løsninger inden for kaffeopbevaring, så der er rigeligt med muligheder for at opbevare kaffen korrekt. Det gælder, uanset om det er hele kaffebønner eller fintmalet kaffe, du bruger til din kaffemaskine.

Opbevar kaffen køligt og uden lys

Næste punkt er, hvor du har din kaffeopbevaring. Kaffebønnerne skal nemlig helst opbevares på et køligt sted.

Jo mindre varme kaffebønner udsættes for, jo længere bliver smagen bevaret. Du skal derfor gemme beholderen med kaffebønnerne og kaffen i den originale indpakning i et køligt rum uden direkte lys og varmekilder. 

Vi fraråder at smide kaffebønner direkte i fryseren, køleskabet eller kølerum. Du risikerer nemlig, at fugt fra luften kommer ind i beholderen, når du derefter bruger bønnerne.

Derved risikerer du, at fugten kondenserer, kaffen vil tage skade, og smagen vil derved forsvinde fra kaffebønnerne.

Ved kaffeopbevaring skal du derfor huske:

  1. Altid at købe friskristet kaffe – jo friskere, jo bedre

  2. At købe hele kaffebønner frem for formalede kaffebønner

  3. At bruge en lufttæt beholder

  4. At placere beholderen et køligt og mørkt sted

  5. Ikke at opbevare beholderen for koldt, f.eks. i fryseren eller køleskabet. 

Det er blot nogle få nye tiltag til din kaffeopbevaring, som du allerede kan implementere fra i dag blandt dine medarbejdere. 

Skal vi sikre dig friskristet kaffe – altid? 

Uanset hvor godt et sted du har til opbevaring af kaffen på arbejdspladsen, bliver kaffen ikke bedre, hvis den ikke er frisk.

Derfor kan du hos os altid finde friskristede kaffebønner til erhverv. Lige meget hvilken kaffeløsning du sidder inde med, eller hvor mange slags kaffevarianter du ønsker at indkøbe.

I vores store udvalg finder du kaffe, bønner og blends, der vil tilfredsstille selv den kræsne kaffeelsker. 

Mangler du professionel vejledning til erhvervskaffe?

Har du endnu ikke fundet den rette kaffeløsning til arbejdspladsen? Eller er du utilfreds med din nuværende ordning? Vores konsulenter står klar med professionel rådgivning om erhvervskaffe.

Kontakt os via linket her, så du kan få en gratis kaffesmagning med en af vores kaffespecialister. Vi hjælper dig også med kaffeopbevaringen, så du altid har friske bønner til kaffebrygning. 


Læs også disse artikler:

Del 1: Kaffens historie

I del 1 i Nørdens Kafferejse dykker vi ned i kaffens historie. At kende kaffens historie giver dig en unik mulighed for at vise dine gæster, at du forstår dig på kaffe. 

Læs om kaffens historie her

¡Tierra! – kaffe der bidrager til en bedre verden 

Projektet ¡Tierra! startede i 2002 for at forbedre levevilkår, social udvikling og økonomisk vækst blandt kaffefarmere.

Læs om Tierra her

 


 

logo
bean

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg reservedele?

Ring eller mail:

Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com

Hvordan kontakter jeg jer?

Du kan kontakte os her:

Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com

Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08.00 - 16.00, og fredag fra 08.00 - 15.30.

Er det jer, der sælger den originale Merrild kaffe?

Ja, det er os der har den velkendte Merrild-kaffe i sortiment

Vi har både formalet kaffe, hele bønner og instant kaffe. Og vi kan også tilbyde økologisk og certificeret Merrild kaffe.

Sælger I kaffeautomater?

Ja, vi har et bredt udvalg af kaffeautomater

Vi har et sortiment, der dækker et bredt behov:

 - Espresso: manuel, fuldautomatisk, BLUE - lille men med stor smag

 - Filter: løsninger til filterbønner og filterbryg

 - Instant: hurtige kaffeløsninger uden at gå på krompomis med smagen

Se vores kaffeautomater

Hvor lang tid tager levering?

Hvis du bestiller inden kl. 12.00, modtager du dine varer inden for 2 hverdage.

Sælger I også te?

Ja, det gør vi

Vi har den helt fantastiske Whittington te i sortiment

Du finder også et bredt og velsmagende sortiment af Lipton teer hos os