Dadler er en fantasisk, naturlig slik, der kan gøre underværker for mange desserter. Her har vi eksperimenteret lidt og puttet det i brødet, ligesom man gør med tranebær og meget andet. Til de søde dadler har vi i bedste brug-op stil tilføjet en kafferest, der skal komplementere med lidt bitterhed. Et perfekt brød til kantinebordet i november/december, hvor julen er over os!
Mængde
Mindst 16 store skiver
Tilberedningstid
Arbejdstid: 20 min.
Hævetid: 2 x 45 min.
Bagning: 25-30 min. ved 200°C
Ingredienser
25 g gær
2 dl lun kaffe
- Merrild Økologisk kaffe
1 ½ dl mælk
2 tsk. salt
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kanel
25 g farin
100 g groft rugmel
125 g grofthakkede dadler
ca. 400 g hvedemel
Fremgangsmåde
Rør gæren ud i kaffe og mælk og tilsæt salt, krydderier og farin. Tilsæt rugmel og dadler og rør det sammen. Rør dernæst hvedemel i lidt ad gangen og ælt dejen let og smidig. Lad den hvile tildækket i 45 min. Slå dejen let ned og form den til et stort brød eller 15 boller. Læg det på en bageplade, lav nogle ridser i dejen og lad det hæve ca. 45 min. til dobbeltstørrelse.
Tænd ovnen og stil temperaturen på 200°C.
Pensl brødet med lidt vand og bag det ved traditionel varme midt i ovnen, til det er gyldent og gennembagt.
Afkøl på rist og servér det gerne, mens det endnu er lunt. Smager forrygende sammen med ost eller bare smør.