Tak for en god dag til Chasing Cancellara cykelløbet
d. 14.09.18
Vi var med som sponsor, da Chasing Cancellara cykelløbet kom til Danmark. Se de flotte billeder her.
I samarbejde med Waoo præsenterede Virtu Cycling Chasing Cancellara i Danmark.
De to cykelløb blev kørt i Silkeborg den 26. august og igen den 2. september i Farum.
Merrild Lavazza var med som sponsor og serverede kaffen i målområdet.
Cancellara var nem at fange
Som cykelløbets navn indikerer, var konceptet en holdtidskørsel, hvor de tilmeldte hold fik muligheden for at se, om de kunne indhente mesteren selv og krydse målstregen i en bedre tid.
Desværre forhindrede en brækket fod, at Fabian Cancellara kunne deltage i løbet.
I stedet trådte Jakob Fuglsang og den tidligere Tour de France-vinder Carlos Sastre til og kørte løbet, mens Cancellara var at finde i start- og målområdet.