TILBAGE TIL FORSIDEN PRINT KONTAKT OS

3. Kaffehøsten

Kaffehøsten foregår på forskellige tidspunkter af året i de forskellige lande. Høsten er meget arbejdskrævende - især for de fine kvalitetskaffer, hvor der plukkes med håndkraft og hvor kun de modne bær plukkes (selektiv høst). Da alle bærrene ikke modnes samtidigt, er det nødvendigt at plukke fra samme træ gentagne gange.

Andre kaffer høstes ved flå-metoden, hvor man slår til grenen og bær, blade og kviste falder til jorden, hvor de opsamles i store duge.

På de store kaffefarme i Brasilien bruger man høstmaskiner, der ryster bærrene af træerne.

Når kaffebærrene er høstet, skal de forarbejdes så hurtigt som muligt for at undgå, at ukontrollerede kemiske ændringer i bærrets kerne påvirker kaffens smag. Det kan ske på to forskellige måder: Den våde metode (vasket kaffe) og den tørre metode (uvasket kaffe). Valg af metode afhænger blandt andet af vandforsyningen i dyrkningsområdet. Man bruger derfor mest den tørre metode i Afrika, mens den våde metode primært bruges i Syd- og Centralamerika.

 

                

 

Vidste du at ...

... en kaffeplukker kan i gennemsnit plukke 50-100 kg kaffebær pr. dag  

- 1. Kaffens botanik

- 2. Kaffesorter

- 3. Kaffehøsten

- 4. Forarbejdning af kaffe

- 5. Kafferistning