Historien om Merrild
Danmarks største kaffemærke Det hele begyndte den dag i 1960, da købmand Møller H. Merrild købte en kaffe-rister og installerede den i fyrrummet under sin købmandsbutik i Kolding. Den unge købmand havde længe interesseret sig for kaffe af tre årsager:
- Det var en holdbar dagligvare med høj avance
- Det burde kunne sælges i større mængder
- Kvalitetsniveauet i Danmark var ikke særligt imponerende
Disse betragtninger forstod Møller H. Merrild i de følgende år at udnytte til at skabe Rød Merrild, som i dag er Danmarks mest solgte kaffemærke. Faktisk er hver tredie kop kaffe, der drikkes i Danmark, fra Merrild Kaffe A/S. For at være sikker på en ensartet kvalitet hver gang, besluttede Møller Merrild sig for at blande kaffen, så man på trods af varierende høstudbytter og kaffekvaliteter kunne sammensætte en blanding, der gav samme gode kvalitet og smag hver gang.
Fra kaffelager til supermarked
Den 20. august 1964 blev Merrild Kaffe i Esbjerg indviet. Der var ikke tale om en egentlig butik, men et kaffelager -derfor navnet Merrilds Kaffelager.
Disse kaffelagre blev en slags forløber for de kaffebarer, der nu igen er dukket op i bybilledet. I kaffe-lagrene kun- ne kunderne:
- Smage på en frisk kop kaffe
- Få en snak om kaffebrygningens svære kunst med Merrild kaffepigen bag disken. Og naturligvis købe en pose god kaffe med hjem
Succesen voksede og ét kaffelager blev til tyve i Jylland og på Fyn. Og fra kaffe-risteriet i Kolding blev der leveret "kvalitetskaffe til engros-priser" til mere end tu-sinde butikker. Dengang var det især bagere, ismejerier og købmænd, der solgte Merrilds produkter. I 1970'erne, da supermarkederne holdt deres indtog, blev det nødvendigt at ændre salgsstrategien. Så Merrild sadlede om og begyndte at levere vakuumpakket kaffe til de nye butikker over hele landet.
Samtidig blev en stadig stigende mængde kaffe solgt direkte til storkunder så som kontorer, værksteder og offentlige institutioner og i starten af 1970'erne oprettede man Merrild Catering, som fra 1991 blev kendt som Merrild Coffee Systems.
Andre produkter kommer til Udover kaffemærkerne Merrild og Café Noir, forhandler og markedsfører Merrild Kaffe også Pickwick te. Teen kom til i 1983 og fik for alvor sit gennembrud i 1987, da man var først til at lancere frugtte. Det blev en succes og er i dag en af de mest solgte tetyper i Danmark. Siden kom Pickwick først med grøn te og rød te (rooibos).
I 2003 kom Senseo® så. Her er tale om et helt nyt koncept - udviklet i samarbejde med Philips - bestående af kaffepuder og en speciel kaffemaskine til kaffepuderne. Hver kaffepude indeholder lige præcis den mængde kaffe, man skal bruge for at lave en kop kaffe. |